| Ingen dansk folkeafstemning om Tyrkisk EU-medlemskab |
|
|
| skrevet af Yildiz Akdogan | |
| fredag, 19 oktober 2007 | |
TRiEU.dk er glad for at statsministeren ikke lader Tyrkiets medlemskab gå til en folkeafstemning.I går havde Europaudvalget et møde, hvor statsministeren blandt andet skulle tage stilling til socialminister Karen Jespersens forslag om en folkeafstemning om Tyrkiets medlemskab i EU. Statsministerens svar var: "der kommer ikke til at være en folkeafstemning om Tyrkiets medlemskab". "Vi værdsætter dette tydelige statement fra Statsministeren. Ligeledes går vi også stærkt ind for at Tyrkiet bliver debatteret både med dets reformproces såvel som manglerne heraf. Men det nytter ikke når enkelte folkevalgte bruger Tyrkiet til deres egen dagsorden og derved både skaber frustration og forvirring om Tyrkiets fremtid såvel som EU's udvidelsesproces" siger formanden Yildiz Akdogan. TRiEU.dk går ind for et fuldt medlemskab når og kun når Tyrkiet lever op til samtlige krav og kriterier i optagelsesprocessen. Siden landet blev kandidat i 1999 har det formået at skabe en stille revolution blandt andet vedtaget 9 reformpakker og en hel ny forfatning med forbedringer er også på vej. "Tyrkiet er på rette sport, den kommende forfatning giver en mere moderat fortolkning af eksempelvis tyrkiskhed. I den nye forfatning hedder det ikke alle borgere er tyrkere, men 'tyrkiske statsborgere', ligesom det heller ikke hedder 'tyrkisk er det talte sprog', men det 'officielle sprog i landet er tyrkisk'. Disse og en række andre forbedringer er en del af europæiseringsprocessen. Lige for tiden oplever Tyrkiet en intern uro i form af den militante gruppe PKK's angreb, her bør EU give tyrkerne råd og vejledning til, hvordan problemet kan løses. Det nytter ikke noget at blive ved med at sende tvetydige signaler om at landet ikke hører til Europa. Det gør det! Der er indledt optagelsesforhandlinger, og processen for optagelsesforhandlinger må følge den gængse procedure uden forskelsbehandling. Det vil både EU og reformvillige kræfter i Tyrkiet tabe ved - noget Karen Jespersen såvel som andre Tyrkiet-skeptikere må forholde sig til" Netværket for Tyrkiet i EU, TRiEU.dk, er et politisk uafhængigt netværk. Netværket er en del af Europabevægelsen, og går ind for et tyrkisk medlemskab af EU når og hvis Tyrkiet har opfyldt samtlige kriterier. |
| Næste > |
|---|
TRiEU.dk er glad for at statsministeren ikke lader Tyrkiets medlemskab gå til en folkeafstemning.